Global Tours

Villa La Corsa

op til 12 personer, 5 soveværelser med eget badeværelse

kom indenfor i

Villa La Corsa

Skal det være moderne, arkitektonisk funktionelt – og i helt private rammer med egen swimmingpool, spa, udekøkken og fantastiske udeområder, hvor I kan sidde i små og store grupper, så vælg La Corsa i Marbella. Her får I alt, hvad I skal bruge. Her er vanvittigt smukt om dagen – og nærmest endnu mere hyggeligt, hvis I skal holde en lille fest en af de lange sommeraftner, hvor belysningen i udeområdet vil sætte sin helt egen stemning.

De, der har brug for tid for sig selv til fordybelse, kan trække sig tilbage til de smukke, æstetisk indrettede værelser, som alle har eget bad og toilet.

Her kan I bo, holde møde, nyde jeres måltider. Vi arrangerer gerne en kok til jer, så kan I slappe helt og koncentrere jer om det, I er kommet for.

I flyver til Malaga – og vil blive hentet i lufthavnen. Efter ca. 1/2 times køretur er I alle indkvarteret. Herefter skal I ikke tænke på andet end at hygge jer i de smukke omgivelser.

Close Menu