Thailand mit Paradis

9 dage / 8 nætter | fra Kr.8.654,- per person i dobbeltværelse

Den bedste følelse findes, når du lander i Bangkok i november måned, vejret i Danmark er mørkt og koldt, og lige med et´står du og kigger ud over krystalblåt hav, varmen omslutter dig, og du føler dig hensat til Paradis.

Program for rejsen:

Dag 1       Ankomst i Bangkok lufthavn, hvor du bliver mødt af vores agent og kørt til hotellet i Rayong.

Dag 1 – 7  6 overnatninger på Novotel Rayong Rim Pae Resort 4* i superior dobbeltværelse incl. morgenmad.

Dag 7       Transfer til hotel i Bangkok med privat transport.

Dag 7-9   Indkvartering 2 nætter på Rembrandt Hotel 4* i superior dobbeltværelse incl. morgenmad.

Dag 9      Transfer fra hotel til Bangkok lufthavn, hvor fly afgår til Danmark.

Novotel Rayong Rim Pae Resort  

Hotellet ligger på Rim Pae stranden med udsigt over Siambugten og Koh Samet Island. Hotellets dejlige værelser er indrettet i Thai stil og den tropiske have skaber en perfekt atmosfære for både familier og par. Der findes 2 restauranter The Shore, som er placeret lige ved siden af poolen, hvor du kan nyde et let måltid eller en romantisk dinner. Her er levende musik næsten hver aften. The Garden Restaurant ligger ved haven. Kokken kan tilbyde en kulinarisk oplevelse af det thailandske køkken.

Her er masser af muligheder for vandsport og udflugter til de små eksotiske øer Koh Man Islands.

Thailand

Hotellet tilbyder:

Gratis WIFI

Gratis transport til Ban Phe havn, hvor der findes lokalt marked og udflugter med båd.

Rembrandt Hotel Bangkok

Hotellet ligger centralt på Sukhumvit Road i en lille sidegade, hvor der summer af liv. Nyd en middag på en af de 3 prisbelønnede restauranter, swimmingpoolen med en fantastisk udsigt over Bangkoks skyskrabere samt det veludstyrede Fitness Center. Værelserne er store og rummelige og har vinduer fra gulv til loft, så udsigten er magnetisk. Glæd dig til en overdådig morgenbuffet med alt hvad hjertet begærer. Hotellet ligger i min ynglingsdel af Bangkok kun 10 minutters gang til Skytrain Asoke station, hvorfra du nemt kan komme rundt i hele byen. Overfor hotellet ligger et minimarked og ved siden af ligger “P Kitchen”, der laver autentiske thai retter til ingen penge. Besøg også Restaurant Balee Laos, der ligger i gåafstand fra hotellet.

rembrandt hotel

Hotellet tilbyder:

Gratis WIFI

Hjælp til at booke udflugter, der findes masser af muligheder :

Grand Palace, Bangkok rundt på cykel, Riwer Kwai, Floating Marked, China Town.

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse på økonomiklasse fra Danmark til Bangkok t/r
  • Alle flyskatter og afgifter
  • Retur transport fra Bangkok lufthavn til Rayong, Novotel Rim Pae Hotel
  • Transport fra Rembrandt Hotel til Bangkok Lufthavn
  • 6 nætter i dobbeltværelse på Novotel Rayong Rim Pae Resort
  • 2 nætter i dobbeltværelse på Rembrandt Hotel
  • Morgenmad på hotellerne

Rejsen kan forlænges efter ønske, ligesom det er muligt at vælge andre hoteller.

Prisen inkluderer ikke:

  • Lokale drikkepenge på for eksempel restauranter og hoteller
  • Forsikringer
  • Alt det som ikke er nævnt under “prisen inkluderer”

sanne-siger

Sanne siger:

Jeg har fundet mit ynglingssted i Rayong, hvor jeg vender tilbage år efter år. Rayong ligger ca. 2 timers kørsel fra Bangkok lufthavn.

Her er så fredeligt, naturen og havet giver mig ny energi, og jeg lader fuldstændig op. Her er ikke mange turister, de har ikke helt fundet vejen hertil endnu, og gennem mange år har det været thailændernes eget ferieparadis. Her går tiden i stå, jeg sover længe, får massage, læser, svømmer, spiser lækre saftige frugter, solbader eller er bare tæt sammen med min familie.

Bliv inspireret af vores spændende rejser i Thailand. 

Jeg er vild med Bangkok og ferien afsluttes altid med 2 dage i Bangkok, byen der summer af liv og mystik. Her er masser at opleve og foretage sig. Bangkok er en by du enten elsker eller hader. Her findes den vildeste luksus og det værste slum lige op og ned ad hinanden. Gadekøkkenerne syder og dufter herligt, her kan du købe et festmåltid til ingen penge, eller du kan vælge den internationale BBQ buffet på Mandarin Oriental. Overdådighed.