El Cerro de Hijar

“A hotel for lovers of high places and excellent cuisine, sitting above the village of Tolox ”

Basen for vores rejse er det rustikke El Cerro de Hijar, der ligger højt oppe i bjergene i Natural Sierra de las Nieves ca. 1 times kørsel fra Malaga.

italien

El Cerro de Hijar ligger et par kilometer oppe i bjergene over Tolox. Når vi har rundet det sidste hårnålesving, kan vi se vores hotel, der ligger som en oase lige der midt i naturen mellem bjergene. Væk fra den daglige travlhed mærker du her en ro sammen med en ubeskrivelig smuk natur og udsigt over bjergene. Her fornemmes en duft af harpiks og rosmarin – og de mest vidunderlige solopgange, hvis du altså står tidligt op. De lokale kalder stedet ” Balkonen i bjergene, hvor stilheden bor”.
Hotellet blev bygget af de nuværende ejere. Huset var forladt og lå i ruiner, men med al fokus på lokal atmosfære og materialer, den mauriske historie og det naturlige miljø, blev huset genopbygget og står nu der- lige midt i bjergene. Værelserne er rummelige og komfortable, med hver sin egen karakter. Ejerne driver selv hotellet og her er det vigtigt, du føler dig som en gæst i deres eget hjem – og du kan mærke det – atmosfæren er afslappet og maden er en kulinarisk oplevelse, sundt, og for det meste består den af lokale råvarer og vin fra området. Stedet her føles som varm omsorg, stille opmærksomhed, så du kan føle dig afslappet.

retreat

Restauranten er anbefalet af Michelin Guiden.

Morgenmaden er typisk spansk med hjemmebagte boller og forskelligt brød og kager. Derudover byder buffeten på ost, spansk skinke, syltetøj, yoghurt, müsli, frisk frugt og friskpresset appelsinjuice. Og selvfølgelig en god kop morgenkaffe eller te.

Til aftensmad får vi serveret en lækker 3 – retters gastronomisk menu incl. vand og 1 glas vin. Der findes også et spændende vinkort med vine fra lokalområdet – til fornuftige priser.