Eventyrpakken for dig, der gerne vil se det hele. Opleve. Og som hver dag har lyst til åbne Pandoras Æske med nye oplevelser.

Pris fra Kr.10.975,- per person i dobbeltværelse.   

Program:

Dag 1 Ankomst til Catania på Sicilien, hvor vores chauffør står klar til at køre dig til Milazzo havn, hvorfra der sejles med hydrofoilbåd til Lipari. Nu skal du bare slappe af og nyde ferien. På helt din egen facon. Aftenen bruges til afslapning.

Dag 2 Efter morgenmaden vil Bettina tage dig med på en byvandring, så du kan indsnuse atmosfæren. Turen går gennem små hyggelige smalle gader, der er pyntet med blomsterkrukker og krydderier, der dufter himmelsk – inde fra de romantiske huse kan du høre italienerne snakke ivrigt. Tempoet er helt nede i gear og livet går sin stille gang. Bettina fortæller interessante historier, og deler ud af egne erfaringer. Fra havnen kan man se op på Liparis varetegn, fæstningen Il Castello, der hæver sig majestætisk over byen. Borgens ældste dele kan dateres tilbage til flere hundrede år før vores tidsregning. Eftermiddagen kan bruges til afslapning ved hotellets swimmingpool, hvor udsigten er ganske fantastisk ud over havet. Middag på lokal restaurant.

Dag 3 Du skal på en dejlig tur øen rundt, hvor du vil opleve Liparis frodige natur og den fantastiske udsigt, der overrasker dig gang på gang. Turen afsluttes med et besøg på vinhuset Tenuta di Castellaro, der er vært for en vinsmagning, let Tapas og en rundvisning.

Dag 4 Dagen er til oplevelser på egen hånd. Middag på lokal restaurant.

Dag 5 Udflugt til Panarea og Stromboli – medbring badetøj og håndklæde. Du skal ombord på Captain Felices skonnert, Felices dybe passion for havet er drivkraften i hans liv. Om aftenen serverer han frisk fisk på grill for os alle. Vil man være sikker på at se en vulkan i udbrud, skal man ud til Stromboli. På Stromboli er øens vulkan altid aktiv. Det fortælles, at vulkanen har været aktiv de seneste 2500 år. Når mørket falder på, kan man se den varme, gyldne lava strømme ned ad vulkanens sider. Og på mere heftige aftener, kan man se kraftige udbrud.

Dag 6 Dagen skal bruges til nydelse. Måske leje scooter, speedbåd eller vandring – bare suge de sidste indtryk til sig af denne italienske Perle.

Dag 7 Idag kan du vælge en udflugt til Vulcano – medbring badetøj, vandresko og håndklæde. Vulcano, der kun ligger fem minutters sejlads fra Lipari, er kendt for sine sorte lavastrande, sine svovlbade og sin vulkan. Gran Cratera rejser sig i 400 meters højde til krateret og er et yndet udflugtsmål. Stien til krateret går helt nede fra havnen, og det er muligt at nå op og ned igen på et par timer. Efter en svedig vandretur er det skønt med et svalende bad ved en af øens strande. Fra underjordiske sprækker bobler varmt vand op, så havvandet får en skøn temperatur. Prøv et svovlbad, en oplevelse du ikke må være foruden. Middag på lokal restaurant i bjergene med udsigt.

Dag 8 Vi vender næsen tilbage mod Sicilien og derefter retur til Danmark.

Evt. tillæg pr. person

Drikkepenge, drikkevarer

Forsikringer

Turistskat €2,5 pr. person pr. nat, som betales direkte til hotellet

 

Dobbeltværelse m/havudsigt kr. 995,- per person

Enkeltværelse Kr.1.195,-

Enkeltværelse m/havudsigt Kr. 2.195,-

Datoer og priser fra

20/5            Hotel Giardino Sul Mare***                       8 dage                              kr. 10.975

10/6            Hotel Giardino Sul Mare***                       8 dage                              kr. 11.675

Medbring hjemmefra: badehåndklæde, rygsæk, kontanter (du kan ikke betale med kreditkort alle steder), solcreme, og godt fodtøj, hvis du skal vandre.